NYHEDSBREV

Nr. 14 - 26. april 2018



 

Udtræk til eksamen

Mandag, den 23. april 2018, blev eleverne i 9. klasse orienteret om de fag der er blevet udtrukket til de afsluttende prøver i maj og juni. De to udtræksfag er biologi og samfundsfag. Biologi er en digital prøve og samfundsfag er en mundtlig prøve. Onsdag, den 24. april trak eleverne de emner de skal beskæftige sig med til samfundsfagsprøven. Elever og forældre kan se alle prøvedatoerne på skolens hjemmeside under menupunktet: ”Lovkrav” og under punktet ”5. Folkeskolens afsluttende prøver på Gideonskolen”. Det er vigtig information for de elever der går i 9. klasse. Her er der også en beskrivelse af, hvordan eleverne skal forholde sig før og under prøverne, samt hvilke hjælpemidler de må anvende under de forskellige prøver.



 

Skolefotografering

Onsdag, den 25. april 2018, blev skolens elever og lærere fotograferet. Vi håber, at forældre og børn snart vil modtage nogle gode billeder. Der vil på et senere tidspunkt være en omfotografering, som vi nok skal orientere nærmere om.



 

Fartkontrol

Torsdag, den 26. april 2018, stillede færdselspolitiet op foran skolen for at måle bilernes hastighed. Vi håber at alle skolens forældre kørte pænt og undgik bøder. Det er altid en god idé, at være opmærksom på hastigheden. Færdselspolitiet kommer indimellem på uanmeldt besøg.



 

God Store Bededag

Store Bededag er nok for de fleste en dag, hvor vi kan få lidt ekstra tid sammen med familien. Store Bededag stammer helt tilbage fra marts 1686, hvor Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693, fik dagen indført. Tanken var, at man skulle faste og afholde sig fra arbejde, spil og leg. Der er stadig mange mennesker der bruger en del af dagen på at bede for en god sag. Vi ønsker alle skolens elever og forældre en skøn storebededagsferie.


 

Se flere billeder fra ugen, tryk HER